se originalt materiale på dette link:
http://www.dif.dk/UDDANNELSE_OG_VIDENSBANK/udgivelser/idraetforboernogunge.aspx

TRÆNERVEJLEDNING

DET SOCIALT VELFUNGERENDE HOLD

Introduktion

Et redskab til den gode idrætsoplevelse

Danmarks Idræts-Forbund (DIF) vil med dette materiale give ungdomstræneren et redskab

til at få gang i en dialog med sine idrætsudøvere om den gode idrætsoplevelse. Vi tror på,

at kun ved dialog og idrætsudøvernes egen involvering i sagen opnår man et godt idrætsmiljø,

hvor alle har det godt, og ingen føler sig udenfor. Materialet lægger op til, at man

sætter et par timer af til at arbejde med det, f.eks. på en klubaften eller til et spillermøde.

Målgruppen er primært børn og unge i teenagealderen.

Materialet til ”Hva´ med respekten?” består af fire elementer:

• Trænervejledning

• Spørgeark til idrætsudøverne

• Svarkort til “Holdets leveregler”

• Plakat med holdets egne leveregler (tilsendes)

Hårdt slid og taktiske oplæg gør det ikke alene…

Sportslig succes består af mange ingredienser. God træning, teknisk og taktisk kunnen,

engagement, talent og flid er nogle af dem.

En vigtig faktor er også det sociale liv på holdet. De bedste resultater opnås, når der er en

god stemning på holdet, og alle udøvere trives i fællesskabet. Det gode samvær bunder i

respekten for hinanden, både udøverne imellem og mellem træner og udøvere.

Den gode træner fokuserer derfor ikke kun på de fysiske og tekniske kompetencer hos sine

idrætsudøvere, men lægger lige så meget vægt på det psykiske og sociale aspekt af idrætsudøvelsen.

”Den gode træner er en menneskeudvikler”, som det står i DIFs etiske kodeks.

Mobning i idrætten

Desværre er den gode idrætsoplevelse ikke altid en selvfølge. Også i idrættens verden er

fænomenet mobning et faktum, som træneren og holdet bliver nødt til at forholde sig til.

Ofte er mobning i idrætten vanskeligere at opdage end mobning i skolen. Fordi idrætten er

frivillig, kan man som offer undgå mobning ved at blive væk, dvs. holde op med at dyrke

idræt. Mange steder er der i idrætten ”en rå, men hjertelig tone”, hvor de fleste forhåbentlig

oplever tonen som mere hjertelig end rå, men hvor nogle desværre oplever det omvendte.

Dårlig social trivsel på holdet kan derfor betyde frafald blandt unge i idrætten.

De fem trin

• du er helt med på, hvad idéen med materialet er.

• du ved, hvordan materialet skal bruges.

• du ved, hvordan du skal guide snakken med dit hold.

• du ved, hvad snakken skal munde ud i.

2 Uddel spørgeskemaet til alle på holdet/i gruppen – det er vigtigt

• at finde et tidspunkt, hvor der er passende tid til at udfylde skemaet. (ca. 20-30 min.)

• at alle på holdet får spørgeskemaet.

• at understrege over for idrætsudøverne, at spørgeskemaet er 100 % anonymt.

Tryghed omkring anonymitet er afgørende for at få ærlige svar. Udøverne skal kunne

stole på, at de ikke senere bliver konfronteret direkte med deres egne svar eller på

anden måde bliver ”afsløret”.

• at idrætsudøverne svarer personligt og ikke snakker med andre om, hvad de

vil svare.

• at indsamle spørgeskemaerne umiddelbart efter de er udfyldt. Husk at folde dem

sammen inden aflevering af hensyn til anonymiteten.

 

Spørgeskemaet lægger op til refleksion hos den enkelte udøver. Han/hun skal i hvert

spørgsmål udvælge eller prioritere en række udsagn eller selv formulere en forklaring.

Du får indsigt i, hvordan dine udøvere tænker om og har det med holdets sociale trivsel.

Via snakken skal du hjælpe dem til at blive bevidste om deres egen adfærd over for

kammeraterne.
 

Når du gennemlæser svarene, skal du være opmærksom på følgende temaer og evt. have

dem med i bagagen når du snakker med dit hold.
 

Sprogbrugen – Hvordan taler vi til hinanden i det daglige (udøverne imellem og/eller

træner/udøver)?

Er der sladder, grimt sprog, bagtalelse, sarkasme, snak i ”kodesprog”/indforstået snak? Hvis

ja, kan det skyldes jalousi, misundelse, manglende viden, forsøg på at gøre sig interessant

og skaffe sig venner/tilhørere, behov for opmærksomhed, afløb for egne frustrationer eller,

der kan være tale om ren og skær mobning.
 

Kropssprog – Hvordan er vores kropssprog? Åbent og imødekommende eller det modsatte?

Med vores kropssprog viser vi hinanden, hvem vi vil være sammen med, og hvem vi

ikke ønsker kontakt med.
 

Primadonnanykker – Kan man dele sin glæde over et godt resultat eller en vellykket

detalje med andre på en positiv måde eller, ”stiger det én til hovedet?” Hævder man sig og

forventer særlige privilegier på holdet, eller er man en positiv rollemodel?
 

Udstyrsræs – Det kan hurtigt blive en trend i klubben at have udstyr af et bestemt

mærke. Det kan både være inden for beklædning og rekvisitter. Det kan give anledning til

mobning og udelukkelse af dem, der ikke kan eller vil hoppe med på vognen.
 

Traditioner og ritualer i foreningen – Kanindåb, en tur i springgraven når du bliver

klubmester, fysiske jokes og andre ritualer - de værste med seksuelle og intimiderende

undertoner - er også en del af idrætslivet. Hvis man er en del af den faste klike i klubben,

synes man måske, det er helt i orden. Men der er måske også nogle, som føler, det kommer

for tæt på og er krænkende eller ydmygende.

4 Snakken med holdet

Nu er du klar til at tage en snak med dit hold om ”det gode hold”. Du har via svarene fra

udøverne fået et praj om, hvordan dit hold vurderer det sociale aspekt på holdet. Vælg et

tidspunkt, hvor I har god tid, mindst et par timer. Snakken skal helst finde sted inden for 14

dage efter de har udfyldt skemaerne.
 

Dit mål er, at holdet bliver enige om, hvordan rammerne for det sociale samvær skal være,

når I dyrker jeres idræt. (Se det orange svarkort).
 

Din rolle er at være ordstyrer i snakken og sørge for, at alle kommer til orde, og at der

kommer gang i dialogen. Du skal stille uddybende spørgsmål, primært ”hv-spørgsmål”

(hvad tror du..., hvordan tror du..., kan du sige noget mere om...?) Du skal med andre ord

hjælpe dem gennem en afklaringsproces, hvor de selv sætter ord på, hvad det gode sociale

hold er.

Brug gerne nedenstående guide i gennemgangen af spørgeskemaet.
 

Guide: Gennemgå alle spørgsmålene i rækkefølge – start med spørgsmål 1.
 

Her er nogle forslag til, hvordan du kan spørge ind til svarene, når I tager snakken i fællesskab:

Spørgsmål 1: Du vil få et overblik over, hvordan dit hold vægter de overordnede elementer i

deres idræt. Bed evt. holdet om at sætte flere ord på, hvorfor der er sat flere krydser ved det

ene frem for det andet.

Spørgsmål 2: Du vil sikkert se en stor spredning her. Spørg hvorfor de tror, at nogle har givet et

4-tal og andre måske kun et 2-tal.

Spørgsmål 3: Spørg hvad det betyder, hvis der er klikedannelser på holdet. Hvad betyder det

for stemningen?
Spørgsmål 4: Spørg hvorfor det er vigtigt at have gode kammerater i klubben. Har det betydning

for, om man overhovedet har lyst til at gå til idræt?

Spørgsmål 5: Spørg hvad det betyder for den enkelte, hvis der ikke er opbakning, men snarere

skældud og sure miner, hvis man laver en fejl for holdet. Hvis det kniber med at bakke hinanden

op, er det måske værd at tage en særskilt snak om betydningen af at bakke hinanden op,

sportsligt såvel som kammeratligt.

Spørgsmål 6: Spørg hvordan man skal behandle nye på holdet. Hvordan vil man selv gerne

blive modtaget?

Spørgsmål 8: Spørg ind til betydningen af at føle sig i trygge rammer. Hvad tør man/tør man

ikke, hvis man føler sig i trygge/utrygge rammer?

Spørgsmål 9: Spørg hvad der vil ske, hvis en eller to af tingene ikke er til stede.

Spørgsmål 10: Svarer alle nej, behøver du ikke gå nærmere ind på dette svar. Er der nogle, der

svarer ja, er der grund til at se på årsagen alt efter, hvad der er forklaringen på svaret.

 

Når du vurderer, at I har været hele vejen rundt, skal I på stedet formulere og nedskrive

holdets leveregler. Levereglerne skal formuleres positivt og konkret, dvs. at de skal sige

noget om, hvad man skal gøre i en bestemt situation, i stedet for hvad man ikke skal gøre.
 

Her er et par eksempler på, hvordan leveregler kunne se ud:

 omklædningsrummet”.

”Vi skifter opvarmningspartner en gang om ugen”.

”På vores hold bruger vi positive ord, når vi giver kritik”.

”Vi opmuntrer hinanden til at ”komme igen”, når én har lavet en brøler”.

Der skal være min. fem leveregler og ca. 10-20 ord pr. regel.

Nedskriv levereglerne på den orange svarblanket og indsend den til DIF sammen med de

udfyldte spørgeskemaer, som anonymt vil indgå i en vidensbase. Benyt den frankerede

svarkuvert.

Inden for ca. 14 dage vil holdet modtage en flot plakat med jeres egne leveregler. Blandt

alle de sæt ”Holdets leveregler”, der indsendes hver måned, trækkes der lod om 1.000,- kr.

til et socialt arrangement for hele holdet.

 

Dit hold har nu været igennem en proces, hvor den enkeltes bevidsthed om det sociale

aspekt er blevet skærpet. Du har måske også selv fået blik for, hvor meget det sociale sammenhold

betyder for dit holds præstation og glæde ved at dyrke idræt.
 

I har i fællesskab formuleret jeres helt egne leveregler, som alle har bidraget til. Selv om det

er svært at lave regler om god opførsel og kammeratskab, har I sat ord på, hvordan I synes,

det skal være at dyrke idræt sammen i jeres forening. Og reglerne er gode at kaste et blik

på, hvis der senere opstår tvivl om den gensidige respekt på holdet. Så langt så godt...
 

Der er altid en risiko for, at ubehagelige problemstillinger dukker op, når man bevæger sig

ind på at snakke om samvær mellem mennesker. Det kan være alvorlige mobningsproblemer

eller personlige problemer. Det er ikke din opgave som træner at løse tunge

mobningsproblemer eller personlige konflikter, som rækker ud over samværet om idrætten.

Støder du på sådanne problemstillinger, skal du inddrage andre relevante personer, f.eks.

forældre og evt. skolelærere.
 

2605 Brøndby

• Den fysiske, tekniske og taktiske træning
• Kampe/konkurrence
• Stævner (evt. med overnatning)
• Kammeratskabet og samværet med de andre spillere
• Andet:

• Der er ingen klikedannelser hos os.
• Der er nogle, der snakker mere sammen end andre, men det er ikke noget problem for holdet.
• Nogle er bedre venner end andre, og ind imellem går det lidt ud over træningen/kampene.
• Der er kliker, og det er irriterende.
• Andet:

• Nemt
• OK
• Lidt
• svært
• Meget
• svært

• At jeg føler mig tryg ved at være med.
• At jeg hele tiden bliver bedre.
• At jeg ved, jeg er med på holdet og er en del af fællesskabet.
• At de andre bakker mig op både på og uden for banen.
• At jeg har det rigtige udstyr.

• At udstyret er i orden.
• At den fysiske form er god.
• At teknik og taktik beherskes.
• At der er en god stemning på holdet.
• Andet:

• Nej ja Hvis ja, hvorfor?
• Fordi han/hun stadig er ny.
• Fordi han/hun ikke er så god til sin idræt.
• Fordi han/hun ikke er med til at lave sjov, f.eks. i omklædningsrummet eller på vej til kampe.
• Fordi han/hun ikke har det ”rigtige” udstyr, f.eks. tøj eller sko, der er ”in”.
• Andet:

• Træneren skal ikke blande sig, men lade udøverne selv finde ud af det.
• Træneren skal tage en snak med den eller dem, der føler sig udenfor.
• Træneren skal tage en snak med dem, der holder andre udenfor.
• Træneren skal tage det op med hele holdet og tage en generel snak om, hvordan det er atvære på holdet.
• Andet: